Der er herfra, ikke langt til suppegryden.

Der findes mange forskellige former for bekymringer, i dette liv. Nogle vægter tungt, andre springer man let og elegant over, eller i hvertfald over. Som i det tidligere indlæg, hvor kampen mod kålen nærmest er håbløs. Det er hvad det er, der graves kun når det lige er der, jeg har lyst til at være.

Den daglige avislæsning, fører også nærmest dagligt, til bekymring og undren over at vi som selv udnævnte veludviklede væsener, opfører os helt hen i vejret. Dette selv samme vejr er jo helt utilregneligt. Det vil ingen ende tage, med al det der kan bringe bekymring ind i ens live. Hvis man tillader det.
I almindelighed er jeg ikke lige den der vælter, sådan for en kort bemærkning. Jeg vælger at vente med at betale varen, indtil den er leveret.

Her til morgen, hvor jeg altid, stort set i alt slags vejr, slår terrasse døren op, kommer Udbryder-Juliana og gemalen Driva-Dan, farende. De forventer at få lidt brød eller gryn af en slags. Der serveres.
 Da jeg kommer tilbage fra badeværelset, står Udbryder-Juliana oppe på køkken bordet og hakker krummer fra skærebrædtet. Driva - Dan går nede på gulvet, han er som tidligere fortalt, noget mere forsigtig.  Om han er dummere eller blot mere velopdragen, ved jeg ikke rigtig. Men jeg må sige at Udbryder-Juliana, har ikke mange hæmninger. Hun stiller gerne an til fotografering, også oppe på køkkenbordet.

De ved at jeg har et svagt punkt for dem. Men dyr i sengen, der sætter jeg grænsen. Så nu venter jeg så bare på, hvad næste træk bliver fra hønsefronten.