lørdag den 7. september 2013

Der slikkes solskin, på højkant.



Fru Tordenskjold står på højkant om morgenen, for at få det fulde udbytte af solen. Da det er ved at være på de tider, hvor hun går i hi, står hun sådan i lang tid. Bemærk her det kækt løftede højre bagben.

 Måske hun lader batterier op, til en vinter i total søvn. Hun graver sig ned når tiden er til det. Jeg graver
hende så op, og lægger hende i en stor kasse med halm. Hun bor godt og tørt i kælderen.

 Når vi når foråret igen, begynder hun at pusle og vil gerne akklimatiseres. Det foregår ved at jeg lukker dørene op ned til kælderen, efter et par dage tager jeg hende op i stuen. Her går hun så rundt, som regel. en uges tid, inden hun begynder at spise. Ganske lidt af gangen, man skal sikkert ikke fylde sækken voldsomt meget, efter en hel vinter uden indtag, af nogen art.

Nok ikke det mest livlige dyr at have, men alderen taget i betragtning, så er det nok helt i orden, hun er et sted imellem 50-60 år gammel. Kim har haft hende siden han var 12 år. Det er nok noget nær det eneste , børnene her i familien kan være sikker på at skulle arve. Tro mig, der bliver ikke kø om testamentet, til den tid. De bliver alle tre flakkende i blikket, når arv og især gæld, samt  ikke mindst skildpadde nævnes.

Glædelig weekend

10 kommentarer:

  1. Sjov læsning. Har selv haft skilpadde - Herman. Men den løb bort inden vi nåede så langt som til vinterhi. Utroligt at de er i hi så længe - er det flere måneder? Hvor mange år kan den cirka leve endnu? Har også hørt om hvordan der skal findes arvinger til dem der har en papegøje. Knus til dig og Tordenskjold ;-)

    SvarSlet
  2. Hov så lige at Kim er din mand og ikke din søn. Mama mia så er Tordenskjold ikke helt grøn ;-)

    SvarSlet
  3. Nej da Tina, de kan vel blive omkring 70- 80 år. Hi fra ca, oktober til maj.

    SvarSlet
  4. har altid drømt om at have en stor skildpadde "gående" rundt i huset.. lidt a la frivillig puf/hyggeligt selskab :)

    SvarSlet
  5. Sysses: Så skal du godt nok have små fødder,med Tordenskjold. Det er jo kun en Russisk landskildpadde, ikke en havskildpadde

    SvarSlet
  6. ja jeg kan godt se str ik er helt den samme. men drømmen poppede lige op igen da jeg læste indlægget :)

    SvarSlet
  7. Mon ikke der alligevel bliver kamp om Fru Tordenskjold når den tid kommer...Arv og gæld er derimod en anden sag...siger jeg der nyligen har begravet svigermor...og der var mere gæld end arv :-)

    SvarSlet
  8. Ja det bliver nok det samme billede her Kirsten. Så kan ske Tordenskjold bliver velset.

    SvarSlet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Tænk at have et kæledyr, som lever så længe, at det næsten bliver en livsledsager for flere generationer ;o)

    SvarSlet