tirsdag den 31. december 2013

Skiftedag, lad os håbe til noget anstændigt.




Jeg har prøvet dette før, altså det med at gå ind i et nyt år. Det er ikke fordi denne dag for mig er noget særligt. Det er tirsdag, jeg skal på aftenvagt og det er jeg jo så tit. Jeg har aldrig mærket nogen forandring, endsige pålagt mig selv at skulle holde op med dette eller hint. Sjovt nok er det altid noget man skal holde op med, ikke spise så meget, ikke ryge, ikke kører for stærkt, ikke være efter de gamle eller invandrerne. Der er så meget IKKE.
Tænk hvis vi bare bestræbte os på, med den samme energi, at være ordentlige og anstændige mennesker. Jeg tænker at det kan koges ind til det. Længere er den ikke. Helt enkelt.

 Jeg håber i alle må få et godt og indholdsrigt  2014.  Smil sendes her fra Nordfyn.

2 kommentarer:

  1. Nemlig. Hvis der var fornuft i nytårsforsætter, var der ingen grund til at udskyde dem til nytår. God aftenvagt!

    SvarSlet
  2. Helt enig - og godt nytår 2014 til dig også

    SvarSlet