fredag den 21. marts 2014

Pælesidning, ledningssedning, stillesidning.

For dem som kender mig, vil der nok ikke være den store tvivl om hvilken "sidning" jeg nu har været i gang med de sidste 5-6 uger.


Er det nu en ny interesse som dyrkes på Nordfyn.


Eller er hun  nu kørt ud til stranden, for at glo huller i luften, på ryggen af en bundgarnspæl.



Nej i tror det er løgn, men det er faktisk "stillesidning" Dem som kender mig rigtig godt, vil påstå at det er umuligt. Det er det i almindelighed også. For er der noget jeg ikke rigtig gider, så er det "stillesidning" Der er simpelthen for lidt energi i det. Der sker ikke nok.

Hvorfor letter hun så ikke bare røven, tja det gør jeg også, nu og da. Derefter går det helt galt. Efter en mindre knæoperation, skal jeg holde mig i ro. Hvad fanden er at holde sig i ro. Hvordan defineres det. Efter min målestok, har jeg holdt mig meget i ro. Men ikke nok. Så de sidste par dage har det betydet, hold benet vandret. Så giver det sig selv, hvor meget man kommer omkring. Men det hjælper. 


Absolut ingen belastning er det der skal til. Hvor længe, er jeg ikke sikker på. Nu har jeg gået med et knæ på størrelse med en håndbold, i 1/2 år. Så det handler nok mest om tålmodighed, nu og en tid frem over.

Så selv om jeg har en masse tid, så får jeg ikke lige passet min blog.  Der sorteres billeder på computeren og strikkes, læses og høres lydbøger. men det med at komme ud i den friske luft og rode med dette og hint, det savner jeg meget.

I håb om at i alle er bøjelige, til den kommende weekend.


Det øverst og det nederste billede, er malet af en af mine yndlings kunstnere: Els Cools.  Det midterste er fundet på nettet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar