mandag den 10. november 2014

Det er i dag det sker.

Så er det dagen, den jeg har sat næsen op efter i de seneste par år. Jeg er så heldig at være født på det tidspunkt, hvor jeg endnu lige kan få rø... med mig når det drejer sig om at gå på efterløn. Jeg har i mange år indbetalt til dette, nok mest ud fra, at det dog var en form for sikkerhedsnet, i tilfælde af at jeg skulle være så slidt, så det ville være et helvede at skulle gå på arbejde.




Samtidig er jeg så heldig, at det ikke er tilfældet, altså den meget voldsomme nedslidning, for man skal være rask for at kunne gå på efterløn. Man skal være i stand til at bibeholde et 37 timers job, hvis man er fuldtidsforsikret. Det er for mig nok lidt selvmodsigende, da man i sin tid lavede ordningen for dem, som havde været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, havde haft det meget slidsomme arbejde og var nedslidte.

Sådan er verden foranderlig, også love og forordninger. Jeg har holdt ferie den sidste månede, og da jeg blev 62 år i går, ja så er det altså efterløn nu fremover.

Om jeg nyder at have fri. JA i fulde drag. Om jeg nu har lagt en masse planer, for hvordan jeg skal få tiden til at gå. NEJ. Jeg skal nok få tiden til at gå, rent faktisk har jeg egentlig ingen som helst indflydelse på tiden, om den går , hvor hen, forlæns eller baglæns. Det ligger uden for mit bord.

Hvilket indhold mine dage skal have, det står jeg selv for. Det er ikke så svært. Døgnet har stadigvæk kun 24 timer.

Det der med det grå guld, det er ikke lige mig, så nu er det ikke sådan, at jeg skal til at rejse verden rundt, kører i stor dyr bil eller for den sags skyld ud at investerer i flere boliger. Økonomien ændrer sig en del. Det overlever vi nok, vi har aldrig tjent mange penge, så det bliver ikke det store savn.



Helbredet har det helt ok. Jeg har lige været til Pace maker tjek, batteriet sige 8-10 år mere, før reservedels skifte. Så det er jo fint. Hvis ellers alt andet så også kører som det skal, ja så håber jeg at hænge på en hel del år endnu.

Billederne har intet med indholdet at gøre. Det er blot den samme krog ved huset, på hver sin årstid.

3 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen, og især tillykke med den frihed der følger med. Tanken om selv at kunne sætte dagsordenen hele dagen, hver dag - den er ikke så tosset. Jeg er af en årgang der må vente lidt længere på "friheden", så derfor er det også vældig vigtigt at ha et job man er glad for.
    Glæder mig til at se hvad der så sker på flettefronten :-) desværre skal jeg ikke med på dit kursus i Hjørring, jeg må nøjes med en fyldig rapport fra mine fletteveninder.

    SvarSlet
  2. Uha, hvor må det være dejligt. Tillykke med det, når du har glædet dig sådan! Jeg glæder mig også, men må vente 4 år, fordi reglerne er lavet om, så jeg blev født lidt for sent.

    SvarSlet
  3. Tak, tak jo det er dejligt og jeg har da heldigvis også haft gode jobs. Har altid lavet noget med mening i.

    SvarSlet