søndag den 23. september 2018

Jo da, jeg er levende endnu



Hold da op, det er snart et år siden jeg sidst har skrevet her inde, det er der selvfølgelig flere grunde til, bla. den, at jeg er gået over til at bruge iPad. Jeg har ikke fundet ud af , at få adgang til min blog, via denne nye maskine, min computer har været helt i sort, som sort, intet lys i lygten og derfor ingen forbindelse til noget som helst.

Hvis jeg tænker tilbage, på den tid der er gået siden jeg sidst har været her, så er der jo nok sket noget om ikke andet så de sædvanlige gentagelser. Livet er jo fuld af gentagelser, eller rettere mit liv.

Der har været sydom, arbejdsløshed og familie forøgelse på flere planer . Så tænker du nok at man vel ikke kan forøge sig, sådan på flere planer. Ihvertfald er familien øget med en lille pige, som kom til verden 1.maj dette år, Kalea blev storesøster og lille søster også kaldet Lille Preben trives og har det godt.
Tillige er jeg så blevet faster til to søde "drenge" og svigerinde til deres mor. Se det var ikke lige ventet, en opringning fra den ene af "drengene" og vupti  så havde jeg fået to nevøer, det tog ikke mere end et minut at fastslå det familieskab. Sådan er verden jo fuld af overraskelser. Der er kommet en del snak ud af vores ny opdagede familieskab, ikke mindst en masse misforståelser, som har præget nogle igennem et helt liv, det er jo trist. For mig er det dejligt at have mødt nevøerne og min svigerinde, jeg håber at vi får mere kendskab til hinanden i årene frem over.


Der ud over, er det nok bekendt for de fleste, at vi har haft en sommer som næsten har taget livet af folk og fæ, til gengæld er der en overflod af æbler, jeg tror ikke at vi har haft så store mængder før, nogle er plukket og klar til mostning på tirsdag, det bliver dejligt med frisk most igen, sidste års presning er drukket .

Nu må jeg se om jeg får lidt liv i bloggen igen, jeg har jo tidligere hygget mig med at skrive her. Måske er alle som plejer at læse med, blevet træt af at der ikke er sket noget i så lang tid, dem kan jeg jo bare håbe på, får lyst til at tjekke ind nu og da.


3 kommentarer:

  1. Så dejligt at læse et nyt blogindlæg fra dig igen!
    Vi er næsten kommet i familie via Bianca, Kalea og den lille ny. Biancas far var min fætter Mikkel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da sjovt som landet er lille, vi mødte Mikkel nogle gange, trist at han ikke fik længere liv og glæde af sine børnebørn.

      Slet
  2. Ak ja, den teknik, men velkommen tilbage :-) Imponerende æblehøst lignede det også her, men sommerstormen ruskede nok halvdelen af træet. Tillykke ´med familieforøgelsen!

    SvarSlet