mandag den 10. december 2018

Hvor lang tid tager 99 kr ?

 Måske undre du dig over min overskrift, kan 99 kr. tage tid,  tja det kan de. Her i huset har Kim og jeg fordelt hvad vi hver især  tager os af, med hensyn til tlf. forsikringer, bank o.s.v. Kim  styrer afdelingen for tlf. abonnementer.

Den anden dag blev jeg ringet op af et telefon udbyder, han ville da lige hører om han kunne tale med den ansvarlige for tlf. abonnementer. Jeg sendte ham straks videre til Kim, som aftalte at han tilbud ikke var uinteressant, men han ville lige tjekke det der kører lige nu, som forøvrigt har kørt det samme sted i mange år. Her kunne vi få en månedlig aftale på 99 kr. Pr. Månede pr. næb, det er helt ok. Det blev aftalt.

Her i eftermiddag ringede den unge mand fra den anden udbyder så, jeg skal love for at de to herrer kunne snakke, jamen altså for fanden da, hvor meget tid kan man da bruge på at snakke om et abonnement på 99 kr.  Jeg siger jer, de kævlede løs i 1-1 1/2 time. Kim havde god tid og kan forøvrigt snakke her fra og til verden går under. Den unge sælger var ihærdig men fik dog ikke et par nye kunder. De aftalte at snakkes ved om 4-5 mdr.  Så tager de nok et par timer mere, tro det hvem der kan.


Billedet har intet med telefoner at gøre, jeg kan bare godt lide det.







tirsdag den 20. november 2018

Nu venter jeg bare.



Jeg har været lidt i gamle mapper,  med nogle af de tusinder af fotos der er på computeren, jeg fandt bl.a. disse vinter billeder fra 23 dec. 2010. Det kan godt så småt begynde at komme her, hellere nu end til marts, hvor det er foråret vi venter på.
Jeg elsker sne og frost, om end det jo også kan blive enormt besværligt, smukt er det og det giver lys.







mandag den 19. november 2018

Æstetisk forfald og bilvask.

Nu tænker i jo nok at jeg har en meget gammel bil, det er ikke helt tilfældet. Ej heller er der noget som helst æstetisk over den , heller ikke når den er beskidt.


Nej det er bare sådan,  at ved den vaskehal hvor jeg vasker min bil, ligger der resterne af et forfaldent hus. Det har været forladt i mange år og er derfor blevet hjemsøgt af forskellig mennesker, som har enten boet der eller bare ødelagt det. Sidst havde der været brand der og resterne der er tilbage er et tidligere værksted.


Som helhed er det jo noget rod at se på, men når man plukker nogle enkelte detaljer ud er det meget smukt i al sit forfald.    

Billederne herunder er nogle jeg har taget da vi overtog et forfaldet sted.
Det er underligt at finde fragmenter af liv , efter mennesker som man ikke kender, underligt at det blot efterlades.







Resterne af et hønsehus, her har der været kaglet og et renden ud og ind af hønselugerne.
Der er noget meget smukt over omsætningen og det at det meste går i sig selv igen.








tirsdag den 23. oktober 2018

Total tækket.










Kim og jeg havde en aftale i dag ( søndag ),en af dem man bare ikke aflyser, slet ikke hvis han vil have en sæson mere med mig. Det vil han så åbenbart gerne, tro det hvem der vil. 

Turen gik syd på mod Ribe, vi ville gerne se det nye Vadehavscenter, det var hele køreturen værd, flot arkitektur, smukke materialer og en flot opsat udstilling. Lækkert, let, delikat og så smukt. Ren nydelse. Fantastisk tækkearbejde.
Vi havde aftalt at vi skulle spise en god frokost, det blev så ikke lige sådan at vi kom igennem Ribe, før vi nåede Vadehavscenteret, så vi satte os i deres cafe’ hvor  udvalget er meget begrænset. Vi var meget sultne så vi købte en frokostbolle og en kop kaffe, det var noget af en kedelig omgang, det er der ingen grund til at hverken vi eller andre gentager. Tag hellere mad med hjemme fra. 
Jeg får altid lyst til at trække i forklædet  og gå ud for at blande mig, når det bare er så kedeligt og intetsigende det der serveres. 
Nå, men jeg valgt udstillingen nu jeg var kommet hjemme fra og det var en stor glæde, så er der igen fyldt op med ny inspiration .
Udstillingen er meget enkel og smukt sat op,  der er bestemt ikke noget gammelt hengemt museum over dette.



 


Hele væggen her består af reagensglas som er forseglet, med indhold fra vadehavet og naturen der omkring, det var så smukt. Den væg ville jeg gerne eje. jeg vil lige gøre opmærksom på de fine skygger, hvis ikke i selv har lagt mærke til dem.




Uden for står den barske vadehavs natur, selv for udsmykningen, som i sig selv er fantastisk.




torsdag den 4. oktober 2018

Et vikingeskib med vind i sejlet.




Der er i Munkebo på Fyn, lavet en installation ude i vandet. Det er et vikingeskib, som ses tydeligere og tydeligere jo mørkere det bliver. Kim og jeg kørte der til den anden aften, det var ret blæsende, hvilket gjorde sin indvirkning på hvor skarpt skibet står, skibet fremkommer ved at der er nogle ret kraftige projektører, vandstråler og et filmapperat som kaster et billede ud over Kertinge Nor.  Det er ikke sådan at tage billeder i mørke , så kvaliteten blev så dette, men en fornemmelse af det får man da. Ærger mig lidt over, at vi ikke havde tænkt på at det ville være bedre at vente til en vindstille aften. Skidt pyt vi fik det set og det var flot.

mandag den 1. oktober 2018

Æbler til alle.




Som jeg har fortalt om i tidligere indlæg, så har vi mostet æbler og plukket hvad vi skal bruge i løbet af vinteren. Det gør jeg hvert år, hvert år bærer jeg en del ud igen når de er rådne, så har fugle og råvildt glæde af dem. I år er der så mange æbler ,så jeg godt kan se, at hverken vi eller fuglene får ret meget andet end en fedtet og glat græsplæne ud af de nedfaldne frugter. 




Det har vi så gjort noget ved, Kim satte et opslag op på en lokal side på Facebook, i går sidst på eftermiddagen, det tog ikke mange minutter før de første meldte sig som interesserede i at komme og plukke æbler. Der har i dag været fem forskellige mennesker som har plukket hvad de gerne ville have. For nogle af dem meget undrende over, at de ikke skal betale for æblerne, de skal bare plukke selv. I morgen kommer der et par stykker mere , de er selvfølgelig nød til at komme op på en stige, da de første har plukket meget af det som hænger i stå-bens-højde. Det finder de nok ud af, de flotteste æbler sidder som bekendt højest. 

For mig er det en glæde at æblerne bliver anvendt i stedet for at gå til. Så dette kan være en opfordring til alle jer der ude, som også i år er ved at drukne i frugt. 

fredag den 28. september 2018

Endnu en dejlig sensommer dag.

  


,

Sommeren har som bekendt været helt ekstraordinær, måske lidt skræmmende, men fantastisk. Selv sætter jeg faktisk mest pris på indiansummer eller sensommer, det er det sidste, lige før mørket trækker sammen om os. Så er det de korte dage der sætter ind.  Ikke at vi går i hi, ikke rigtigt, vi er programmeret til at holde skruen i vandet i det samme tempo uanset dagens “ lyslængde” 

Jeg føler mig meget priviligeret, da jeg er gået på folkepension, det giver mulighed for at sætte tempoet lidt ned hvis energien ikke helt er på sit højeste, tro mig det er den ikke altid.
Dagen byder på besøg af søn, svigerdatter og deres to piger, det glæder jeg mig meget til. Det er dejligt med det liv det giver i huset, at iagttage børnenes verden, se hvor de er i deres udvikling, det er interessant, der sker jo noget hele tiden både når man er 4 år og når man er 5 måneder. Til gengæld tror jeg ikke at Kalea på 4 år tænker så meget over, at der nok også er sket forandringer med farmor og bedste Kim, vi er sikkert i hendes øjne bare gamle og kan det vi hele tiden har kunnet. Helt sådan er det nu ikke, livet sætter sig jo som hos alle andre, det er helt ok vi klarer os selv i mange år endnu, satser jeg på.

Gid dagen må fortsætte med smukt vej og god energi til jer alle

torsdag den 27. september 2018

Flittige hænder.



 Så er der et par indkøbskurve klar til salg.

 Foderhuset var en bestilling fra i sidste uge. det er ved at være tiden for fodring af fugle igen.

En håndtaske med de blåeste hanke i byen, den kan man da få øje på.

Pilen jeg har liggende skal flettes op nu, det tørrer for hurtigt i blæsevejret, trods overdækning med presenning og de lavere temperaturer. Det er helt fint, jeg hører lydbøger samtidig med fletteriet , det er så hyggeligt og jeg får så hørt noget af det, som jeg ikke altid kan nå at læse.

ha' en dejlig da'

onsdag den 26. september 2018

Så er der igen æblemost til vinteren.






Så fik æblerne en tur igennem kværnen 



Op i pressen og den lifligste duft af æblesaft breder sig, det vælter ud med most, i snit 100 - 120 L i timen. Det gider jeg  godtvære med til, det må gerne være lidt effektivt, vi har alle vores opgave, ikke  nogen forvirring om hvem der laver hvad, så kører det bare.

Vi lejer udstyret hos Danish outdore i Tommerup på Fyn. Det er 5. år vi laver most sammen og det fortsætter vi med, morgenkaffe og frisk most fra pressen eller en øl, undervejs, oprydning og så frokost, så er vi færdige for den dag, sådan da.



Det blev til 500 l i alt fordelt på 4 husstande, vi kørte hjem med de 150 L. I fryseren med sagerne, så er der vitaminer til vinteren.

Må i alle få en dejlig efterårs dag der ude i verden.




søndag den 23. september 2018

Jo da, jeg er levende endnu



Hold da op, det er snart et år siden jeg sidst har skrevet her inde, det er der selvfølgelig flere grunde til, bla. den, at jeg er gået over til at bruge iPad. Jeg har ikke fundet ud af , at få adgang til min blog, via denne nye maskine, min computer har været helt i sort, som sort, intet lys i lygten og derfor ingen forbindelse til noget som helst.

Hvis jeg tænker tilbage, på den tid der er gået siden jeg sidst har været her, så er der jo nok sket noget om ikke andet så de sædvanlige gentagelser. Livet er jo fuld af gentagelser, eller rettere mit liv.

Der har været sydom, arbejdsløshed og familie forøgelse på flere planer . Så tænker du nok at man vel ikke kan forøge sig, sådan på flere planer. Ihvertfald er familien øget med en lille pige, som kom til verden 1.maj dette år, Kalea blev storesøster og lille søster også kaldet Lille Preben trives og har det godt.
Tillige er jeg så blevet faster til to søde "drenge" og svigerinde til deres mor. Se det var ikke lige ventet, en opringning fra den ene af "drengene" og vupti  så havde jeg fået to nevøer, det tog ikke mere end et minut at fastslå det familieskab. Sådan er verden jo fuld af overraskelser. Der er kommet en del snak ud af vores ny opdagede familieskab, ikke mindst en masse misforståelser, som har præget nogle igennem et helt liv, det er jo trist. For mig er det dejligt at have mødt nevøerne og min svigerinde, jeg håber at vi får mere kendskab til hinanden i årene frem over.


Der ud over, er det nok bekendt for de fleste, at vi har haft en sommer som næsten har taget livet af folk og fæ, til gengæld er der en overflod af æbler, jeg tror ikke at vi har haft så store mængder før, nogle er plukket og klar til mostning på tirsdag, det bliver dejligt med frisk most igen, sidste års presning er drukket .

Nu må jeg se om jeg får lidt liv i bloggen igen, jeg har jo tidligere hygget mig med at skrive her. Måske er alle som plejer at læse med, blevet træt af at der ikke er sket noget i så lang tid, dem kan jeg jo bare håbe på, får lyst til at tjekke ind nu og da.